Lidt om tapas

Vi kender de små, spansk inspirerede retter som tapas. Bag navnet gemmer sig en anden måde at spise på end "min tallerken" og "din tallerken". Det er en måde at spise på, hvor små skåle sættes midt på bordet, og du og dine bordfæller stanger til efter bedste evne. Ikke uden grund er det i Spanien en meget populær måde at spise på. Mennesker mødes over et glas vin (eller to), mens alle nipper til de forskellige tapas, mens man måske diskuterer det lokale fodboldholds seneste bedrifter. Herom er der altid delte meninger – ligesom om tapas' oprindelse. Faktisk er den korrekte entalsbetegnelse "tapa", og ordet eftersigende kan betyde flere forskellige ting. Enten er der tale om et redskab – fx et låg til at dække med. Men oftest tænkes der på mad – og her er den gængse betegnelse i flertal – for hvem har nogensinde kunne nøjes med en tapa? Trods adskillelsen er det to sider af samme sag, vi har med at gøre. For en "tapa" startede netop med at fungere som låg. Tilbage dengang Spanien ikke kun var en stormagt i fodbold – men også i verdensbilledet, var Sevilla – og Andalusien - forfærdeligt plaget af fluer. Derfor måtte de gode borgere i Sevilla komme låg på glassene for at holde fluerne fra deres øl eller vin. I begyndelsen klarede man sig med et stykke brød – men senere kom der en skive chorizo eller anden "pålæg" på – for det var simple tider, hvor man ligeså godt kunne udnytte ressourcerne bedst muligt, og putte låget i munden, når drikken var konsumeret. En meget populær type af spise var hermed født – nemlig tapas, som vi kender dem.

Oprindeligt udviklede tapas sig til at være en appetitvækker, som supplement til øl eller vin. Siden hen er denne type spise udviklet til perfektion og i dag kan den sagtens være hovedretten – især på vores breddegrader. De centrale fødevarer i traditionel spansk tapas er: Serrano skinke (helst Pata Negra (sortfodsskinke), spinat med kikærter, kartofler i aioli, stegte blæksprutter, chorizo, forskellige typer fisk, stegte kartofler (Patata Bravas), oliven, Pan Catalan (tomatbrød), artiskokker, gedeost og andre velsmagende småretter.

Tapas er en yderst populær måde at spise på i Spanien, og er den type serveringer som bordet har mulighed for at dele, så tapas skal absolut betragtes som "social mad".

Tapas i Spanien såvel som hos os på CANblau, udtrykkes med forskellige simple, men yderst velsmagende egns tapas, tapas med rødder i de fineste spanske toprestauranter, og tapas med spanske hoved-råvarer - tilsat vor kokkes "tvist". Vi ønsker dig / jer velbekomme og rigtig god fornøjelse med det spanske tapas køkken.

De bedste hilsner
Hele teamet på CANblau Tapasbar